Opdateret den 27.03.2017

Specielle Emner.


Badestrande

—------------------------------------
Grønnessegård

Webmaster
Richardt Rolsted.
© 2014-2017
www.hundested.info
www.visithundested.dk

adresser.hundested.info
arrangementer.hundested.info
orientering.hundested.info

Torup var oprindelig den mest betydende by på selve Halsnæs, og sognet hedder stadig Torup, men hvis økolandsbyen ikke var opstået, havde der ikke  været meget Torup tilbage i dag.
For mange år siden brændte kroen, skolen blev nedlagt og mejeriet lukkede,

og smeden er der heller ikke mere. Brugsen er der stadig men i forhold til tidligere hvor der også solgtes foder og brændsel, er den i dag kun en skygge af sig selv, hvor underetagen nu er lavet om til ”Kældergalleri”.


Torup landsby er et besøg værd, ja det er egentlig et ”must”.
Her finder man Økosamfundet Dyssekilde ”ØD”, og Torup Bogby finder man i den restaurerede Dyssekilde stationsbygning,, hvortil der ankommet tog hver ½ time. På stationen, men også flere andre steder, har Torup Bogby antikvariske bøger.
Der er desuden musikfestivalen Himmelstorm, og om sommeren har Torup Marked ”kilometermad” på Dyssekilde Station.


Økosamfundet Dyssekilde er opstået på baggrund af økologiske byggemeto-der, med solenergi og pilerensning af spildevandet.
I 1982 fik fem personer ideen til Danmarks første økologiske landsby, tanken var at skabe et samfund der var anderledes, et samfund der var baseret på et fællesskab, vegetarisme og grøn selvforsyning med lav miljø belastning, en stor ressource bevidsthed, sociale aktiviteter og lokal beskæftigelse. Der er rundvisning om sommeren hver anden lørdag i lige uger.

Torup kirke er fra 1100-tallet og har en romansk granitdøbefont, kalkmalerierne er fra omkring 1250 og krucifiks fra ca. 1300 og kirkeskibet er fra 1750.

Link til Økosamfundet Dyssekilde og nogle aktiviteter.
  


 Kældergalleriet under LokalBrugsen

 Økosamfundet Dyssekilde arrangere hvert år i uge 29
 Bevægelsesfestival

 Sidste weekend i juli er der hvert år
 Himmelstorm Festival

 Den gamle Dyssekilde station  bliver i dag brugt til  Torup  Bogbys antikvariat.
 I sommerhalvåret er der  udendørs, Torup Marked  med ”Kilometermad”


 Der går tog til Dyssekilde  station  hvert halve time.

 Økosamfundet Dyssekilde ØD

 Økosamfundet Dyssekilde

Butik Taraxacum Infomuren i Økolandsbyen

 Kikhavn

 Lynæs

 Sølager

Nødebohuse

Klik på et foto for  at se alle foto med tekst.

På fotoet ses en del af det nu nedlagte Torup mejeri hvori Billehuggeren Preben Boye havde her sit værksted.

Det var Preben Boye der fik rokkestenen i Almindingen på Bornholm til at rokke igen i et stykke tid.

Torups historie.                                                                   

Navnet Torup har, som for mange andre landsbyer, været stavet på forskellig måde gennem tiden. Efter matriklen af 1884 var stavemåden Thorup, men Iflg. Erland Gribsø burde navnet være Toverup, idet forledet er personnavnet Tove og ikke gudenavnet Thor, hvilket ellers kunne give formodning om, at navnet skulle stamme fra Thors Dysse, som skulle have ligget ca. 100 m. øst for Torup kirke.

På Christoffer II tid (1320) skrives navnet også Touæthorp, under Valdemar Atterdag, Towethorp, og i ca, 1370 var det Towæthorp. Efterledet Torp betyder udflytterby.  


I vikingetiden og flere hundrede år frem havde Torup, ifølge bl.a., ”Spor i Landskabet”, en havn. Den lå vest for kirken ud til en fjord, der havde adgang til Kattegat, dengang var Torup den vigtigste by på Halsnæs.
Landsbyen Torup (eller som kommunen nu kalder alle landsbyer, lokalsamfundet Torup) har i dag (2014) 316 indbyggere.
Torup er en stationsby - med stationen Dyssekilde - på strækningen mellem Hundested og Frederiksværk, men da selve stations bygningen ikke blev anvendt mere blev den, med støtte fra bl.a. Real Dania, restaureret og Torup Bogby har nu til huse der.
Torup var oprindelig hovedbyen på Halsnæs, men efterhånden som hovedvægten kom til at ligge i Hundested, besluttede Sognerådet i
Torup Kommune på et tidspunkt, at ændre navnet til Hundested Kommune og det hed Kommunen så fra 1. Januar 1962, indtil kommunal reformen i 2007.

Der var oprindelig en hyggelig gammel kro i Torup lige over for kirken, men den nedbrændte desværre i 1974.

Torup Kirke stammer fra 1100-tallet hvor den blev bygget på en gammel offerplads, den del af kirken der består af kampesten er resterne fra den oprindelige kampestens bygning, ligesom Granitdøbefonten formodentlig stammer fra den tid, men andre dele, blandt andet tårnet, er fra 1200 tallet, tårnet har to klokker hvoraf den ældste er fra 1747 og har et tværsnit på 118 cm. Den yngre klokke der er fra 1866  har en diameter på 84 cm. På nord siden er der i tilbygningen indemuret en Gravsten over ”Fru Kirsten Staffue Jacob Trolles til Lilø og  hendes søn Niels Trolle (+1565) til Torup.

I 1796 fortsætter landboreformen i Torup, idet landsbyerne Torpmagle, Torplille, Tømmerup og Ullerup udskiftes af fællesskabet.


Torup Mejeri.
Omkring 500 meter fra Torup Kirke i retning mod Hundested ligger Torups gamle mejeri som har været nedlagt i mange år, det har igennem nogle år været værksted for billedhuggeren Preben Boye, som var en kendt kunstner.
Møllekildegård ligger på venstre hånd ca. 200 meter længer fremme, her er der en kilder der skulle have forsynet Torup Mejeri med vand.


Økosamfundet Dyssekilde
Torup er kendt for sin Økolandsby med det officielle navn Økosamfundet Dyssekilde ØD, hvor navnet er hentet fra den kilde der også har givet navn (og vand) til Dyssekildegård og Dyssekilde station. Kilden er i dag en overdækket brønd nord for banen.
Der er en gammel fortælling om en sten som stod ved kilden. (Nærmere herom)

Økosamfundet har eksisteret i 15 år og har i dage, med sine 120 beboere, skabt nyt liv i Torup.

Torup har lige siden kroen brænde i 1974 manglet et samlingssted, men i 1988 overtog Økosamfundet Dyssekilde, Dyssekildegård, og de besluttede  derfor i 1990, at man ville stille gårdens portrum gratis til rådighed for et forsamlingshus der skulle kunne bruges af hele byen.
I 1999 var der så indvielse af forsamlingshuset.

#Tor_GB

Engelsk oversættelse og redigering af Charles Ferro, Inkwell ApS.

Forespørgsler om engelsk tekster: Tlf: +45 2028 1050

Torup.


The defunct train station at Torup has been restored as Bogby (Book Town). Although most of the used books offered are in Danish, you can still find a selection of books written in English, with the outside chance of discovering a sleeper.

The Himmelstorm Music Festival is an annual event held (usually) at the end of July. The eclectic programme focuses on artists who integrate storytelling into their music.


Just outside Torup is Dyssekilde an eco-community founded in 1982 and based upon ideals of sustainability, vegetarianism and caring for the environment. The houses were mainly built of recycled materials and residents adhere to ecologically-sound practices such as the use of renewable energy sources and willow groves for cleaning waste water. Many of the houses were designed by their residents in what is a fascinating presentation of environmentally-sound DIY architecture. Guided tours are given on selected Saturdays in the summer.

To Top